Uddannelse i Musikterapi

Kandidatuddannelse i Musikterapi

Musikterapi-uddannelsen blev oprettet på Aalborg Universitet i 1982 og er den eneste af sin slags i Danmark.
Den består nu af en 3-årig bacheloruddannelse efterfulgt af en 2-årig kandidatuddannelse og er hovedsagelig bygget op omkring 3 spor:
En teoretisk del, en praktisk del med musikalsk færdighedstræning og egenterapi. Der er der flere praktikforløb igennem uddannelsen.

Målet med uddannelsen er at give de studerende et så bredt og grundigt kendskab som muligt til de forskellige områder af musikterapien, dvs. musikterapi inden for psykoterapeutiske arbejdsområder, inden for medicinske områder og inden for specialpædagogiske områder. Som overbygning på musikterapistudiet findes en af Europas få forskeruddannelser i musikterapi med tilknytning til forskningsklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Læs mere på

Efteruddannelse i Musikterapi

For personer der er interesserede i at tilføje musikterapi-fagligheden til deres virke har Aalborg Universitet den 2-årige efter-/videreuddannelse kaldet Musik, Psykologi og Sundhed eller MPS. Uddannelsen indeholder udvalgte fag fra bacheloruddannelsen i musikterapi, svarende til 60 ECTS. Undervisningen foregår i KBH Campus Sydhavn over en række weekender, så deltagerne har mulighed for at passe et job ved siden af. Ansøgere skal bestå optagelsesprøve og have en relevant bacheloruddannelse i forvejen. Efter endt PROMUSA-forløb kan der ansøges om optagelse på Kandidatuddannelsen i Musikterapi, hvor kun 7. og 8. semester skal følges i Aalborg, efterfulgt af praktik på 9. semester og specialeskrivning på 10. semester.

Læs mere på


Bacheloruddannet musikterapeut

Medlemmer af Dansk Musikterapeutforening som har en bacheloruddannelse i musikterapi (uden en kandidatoverbygningen i musikterapi), samt studentermedlemmer udøver ikke klinisk musikterapeutisk arbejde, og påtager sig ikke behandlingsansvar.

Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA i musikterapi. På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Arts (BA) in Music Therapy.

For at tilgå studieordningen for bacheloruddannelsen i musikterapi, følg linket her.

Kandidatuddannet musikterapeut

Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. i Musikterapi. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Music Therapy.

For at tilgå den samlede studieordning for musikterapiuddannelsen, følg linket her.