Skriv bidrag til Tidsskriftet Dansk Musikterapi

Tidsskriftet tilbyder spalteplads til musikterapeuter, forskere, klienter og andre, der ønsker at bidrage til, at vores fagblad afspejler musikterapiens udfoldelse og udvikling primært i Danmark.

Det er ønsket at tidsskriftet skal favne hele den brede palet, som musikterapeuter kan være i berøring med – fra forskning og uddannelse, over metodeudvikling, supervision, fagpolitik, arrangementer og konferencer, cases, kommunikalsk musikalitet og kreativt flow, til smertelindring, eksistentiel fordybelse og meget mere.

Send gerne tekster, billeder (tegninger og fotos) og alle slags spørgsmål til tdm.redaktion@gmail.com

Redaktionen vurderer relevansen af de enkelte bidrag i forhold til læserkredsen og i forhold til det enkelte nummer af tidsskriftet. Alle skribenter får feedback og sparring til deres tekst fra én eller to redaktionsmedlemmer. Der fokuseres på indhold, form og sproglig fremstilling. Redaktionen kan foretage mindre ændringer i teksten; mens forslag til større ændringer altid vil blive drøftet med forfatteren.

For at gøre tilblivelsesprocessen så let som mulig for alle, skal skribenter følge nogle generelle retningslinjer, som gælder for alle artikler. Derudover er der supplerende retningslinjer for nogle typer artikler.

1. Generelle retningslinjer for artikler

Tilblivelsen af Tidsskriftet Dansk Musikterapi indebærer både kreative, redaktionelle og tekniske arbejdsprocesser. For at få et flot og professionelt tidsskrift og en god arbejdsproces anbefales alle bidragydere at følge disse generelle retningslinjer:

Tekstformat

Tekster afleveres i et word dokument, skrifttype: valgfri, skriftstørrelse: 12 pkt.
Der må ikke bruges tabuleringer i teksten, og ingen orddelinger ved linjeskift.

Forfatterpræsentation

I toppen af dokumentet skal du angive:
Navn, uddannelse, ansættelsestitel og -sted, by samt mailadresse.
Profilbillede af dig selv vedlægges i en separat jpg fil.

Figurer – tabeller, grafer, billeder og lignende

Disse afleveres i et separat word dokument eller jpg fil for fotos.
Hver figur/billede skal være nummereret og være ledsaget af en kort informerende tekst, eksempelvis ”Fig. 1 Oversigt over søvnmønster”.
I din artikel, skal du markere, hvor de forskellige figurer og billeder ønskes indsat.

Case-vignetter

Hvis artiklen indeholder case-vignetter, er det er en god ide at give disse en kort overskrift.

Resumé

Kliniske artikler på 4 bladsider eller mere kan forsynes med et kort resumé på max. 120 ord. Hvis forfatteren ønsker det, kan en engelsk oversættelse af dette lægges på EMTC’s webside som led i tidsskriftets samarbejde med andre europæiske musikterapitidsskrifter.

Behandling af Persondata

Det er forfatterens ansvar, at regler om behandling af persondata overholdes.
Persondata er alle oplysninger som kan henføres til en bestemt person, inklusive billeder.
Nødvendige tilladelser til publicering af fotos, andre billeder, cases mv. skal indhentes af forfatteren, inden teksten sendes til redaktionen.
Fra Dansk Musikterapeutforenings etiske principper, afsnit 4 Fortrolighed og tavshedspligt:

5. Musikterapeuter, som anvender case materiale i undervisning, publikation eller anden offentlig sammenhæng, skal på forhånd have sikret sig tilladelse fra den, oplysningerne gælder, og sikret sig at materialet er tilstrækkeligt anonymiseret.

Datatilsynets generelle information om behandling af persondata findes her: https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/grundlaeggende-begreber/hvad-er-databeskyttelse

Referencer og litteraturlister

Referencer og litteraturlister skal udformes på en akademisk anerkendt måde.
Tidsskriftet Dansk Musikterapi anvender en lettere forenklet udgave af APA-stilen (American Psychological Association). Vejledning og eksempler findes i sektion 2 af denne guide.

Deadlines for bidrag

Redaktionen modtager bidrag til tidsskriftet hele året.
Deadline for almindelige bidrag er 1. februar for forårsnummeret og 1. september for efterårsnummeret. Deadline for artikler der ønskes peer reviewed er henholdsvis 1. november og 1. juni. Bidrag sendes til tdm.redaktion@gmail.com som vedhæftede filer.

2. Retningslinjer for referencer og litteraturlister

Referencer og litteraturlister i Tidsskriftet Dansk Musikterapi skal udformes på en akademisk anerkendt måde. Det indebærer bl.a. at forfatteren tydeligt henviser til alle anvendte kilder, når hun/han citerer, refererer eller bygger videre på andres tekster, ideer og teorier. Også når det er fra egne tidligere udgivelser. Vi anvender en lettere forenklet udgave af APA-stilen (American Psychological Association).
Nedenfor beskrives retningslinjer og en række illustrerende eksempler for
hhv. referencer, citater og litteraturliste

Links til APA Guide
APA 7 th Edition Reference Quick Guide (2020)
https://apastyle.apa.org/instructional-aids/reference-guide.pdf

APA standard – Forskelle på dansk og engelsk (2016)
https://www.scribbr.dk/apa-standard-kildehenvisninger/forskelle-paa-dansk-og-engelsk/

Referencer

Der skelnes mellem primære kilder og sekundære kilder
Førstnævnte er skrevet af den, der selv har udforsket et emne, mens sidstnævnte refererer til en primær kildes udgivelse. Forskellen kan ses på den måde, der henvises:

Henvisning til primær kilde: Agiteret adfærd hos demensramte kan imødekommes musikterapeutisk (Ridder, 2003).

Henvisning til sekundær kilde: Ridder beskriver, hvordan agiteret adfærd hos demensramte kan imødekommes musikterapeutisk (Ridder, 2003 i Holck, 2014).
NB: I det sidste eksempel er det den sekundære kilde, der skal stå i litteraturlisten, dvs. Holck, 2014.

De vigtigste kilder

De vigtigste referencer i din artikel skal være primære kilder. Hvis eksempelvis Trevarthen er
central for din artikel, er det ikke tilstrækkeligt at referere til ham sekundært via andre.

Præsentation af dine vigtigste kilder skal ske første gang der henvises til dem i teksten. Her skal deres titel anføres, så læseren får kendskab til, hvilken faglig tyngde der ligger bag. Fx: Colwyn Trevarthen, professor i børnepsykologi og psykobiologi ved University of Edinburgh.

En henvisning skal indeholde:

forfatterens efternavn samt årstal for udgivelsen, fx: Ridder (2003), eller (Bonde, 2011).

Flere tekster af samme forfatter udgivet samme år: der sættes et a, b., c… efter årstallet, så kilderne er til at kende fra hinanden i litteraturlisten, fx: (Holck, 2004a, 2004b).

En tekst med to forfattere: begge forfattere nævnes hver gang der refereres til den pågældende kilde, fx: (Malloch & Trevarthen, 2009).

En tekst med 3-5 forfattere: alle forfattere anføres første gang referencen står i teksten, fx: (Jacobsen, McKinney & Holck, 2014). Skal du henvise til den samme kilde senere i teksten, skal du kun anføre den første forfatter efterfulgt af ’et al.’, fx: (Jacobsen et al., 2014).

Henvisning til flere kilder på én gang: referencerne skrives i alfabetisk orden adskilt af semikolon, fx: (Bonde, 2011; Holck, 2010; Ridder, 2007).

Henvisning til en tekst fra en organisation: organisationen anføres som ophav, fx: (WHO, 2010).

Henvisningtil tekst fra internetkilde: Den organisation der har udgivet webstedet anføres sammen med årstal, fx: (Socialstyrelsen, 2016). (Link til teksten angives kun i litteraturlisten.

Citater

Brug af citater bør kun ske, hvis citatet er centralt for din tekst.
Fx er en definition, eller et klientudsagn relevant at bringe som citat.

Korte citater (under 40 ord) skal integreres i den løbende tekst, omgivet af “citationstegn”.

Længere citater (max. 100 ord) skal angives som en separat tekstblok, dvs. at der anvendes linjeskift før og efter, samt indrykning for hele citatet.

Henvisning til kilde skal ske for begge typer citater, efter teksten i en parentes indeholdende kilde, årstal og sidetal.

Eksempel på kort citat: ”Ved målbevidst misafstemning var moderens gensvar på spædbarnets intensitet, timing og adfærdsmæssige formgivning “med vilje” enten over- eller underbetonet…. Denne form for målrettet misafstemning blev kaldt omstemning” (Stern, 1991, s. 157).
NB: Punktummet placeres efter referenceparentesen og enhver form for formatering i teksten skal gengives præcist som i den originale kilde.

Litteraturliste

Når der refereres til en kilde i din tekst, skal læseren kunne se den i en alfabetisk opstillet litteraturliste. Kilden er den bog, tidsskrift eller internetkilde, som teksten kommer fra.

Nedenfor findes en række eksempler på, hvordan forskellige kilder oplistes. Læg mærke til brugen af kursivering, parenteser mm.

Reference fra en bog (monografi): Bonde, L. O. (2011, 2.udg.). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. København: Samfundslitteratur.

Reference fra en redigeret bog (antologi): Bonde, L. O. (red) (2014). Musikterapi, teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Klim.

Reference fra et kapitel fra en antologi: Beck, B. D. (2014). Musikterapi med flygtninge. I: L. O. Bonde (red), Musikterapi, teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark, s. 358-367. Århus: Klim.

Reference fra en artikel fra et tidsskrift: Lindvang, C. (2011). At gøre sig parat til det mulige møde. Dansk Musikterapi 8(2), 14-21.

Flere tekster af den samme forfatter:
Hvis teksterne er udgivet i forskellige år, skal den ældste tekst angives først, fx:
Pedersen, I. N. (2005)….
Pedersen, I. N. (2007)…

Er teksterne udgivet samme år, tilføjes der et bogstav til årstallet, fx
Pedersen, I. N. (2008a)…
Pedersen, I. N. (2008b)…

Tekster, som forfatteren har skrevet alene, skal stå først, derefter kommer tekster, som forfatteren har skrevet med andre (som førsteforfatter).
Pedersen, I. N. (2011)..
Pedersen, I. N., Bonde, L. O. & Wigram, T. (2009)…

Tekster med flere forfattere: Alle forfatterne nævnes. Ved flere end 6 forfattere, skal dog kun førsteforfatter nævnes, efterfulgt af et al.

Internetkilder: Kilden angives med navnet på den organisation, der har udgivet webstedet, samt information om hvornår teksten er downloadet, fx: Socialstyrelsen (2016). Om Autisme, herunder sammensatte vanskeligheder. Downloaded 1. maj 2016 fra http://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme

Vi håber disse retningslinjer kan være til hjælp, og ønsker rigtig god skrivelyst!

3. Retningslinjer for artikler til peer review

Tidsskriftet Dansk Musikterapi tilbyder peer-review/fagfællebedømmelse af artikler. På akademiske arbejdspladser er artikler, der er peer reviewed, pointgivende i forhold til Videnskabsministeriets tildeling af forskningsmidler. Men også andre arbejdspladser kan profitere af, at en medarbejder får en artikel peer reviewed, fx i forbindelse med projekt- eller fondsansøgninger. Endelig kan jobsøgende kandidater styrke deres CV fx ved at omskrive kandidatspeciale til en peer reviewed artikel, evt. med specialevejleder som 2. forfatter.

Tidsskriftet Dansk Musikterapi er med på Uddannelses- og Forskningsministeriets BFI-liste over godkendte tidsskrifter, og redaktionen anvender derfor ministeriets retningslinjer for peer reviews: Vurderingen skal være skriftlig og foregå inden publicering, mindst én bedømmer skal være ekstern, og bedømmere skal være forskningskyndige.

Tidsskriftet Dansk Musikterapi er et fagtidsskrift af formidlende karakter med mange forskelligartede bidrag. Nogle eksempler på typer af artikler, der har gennemgået peer review:

1) Empirisk baserede artikler, hvor forfatteren udarbejder en grundig analyse af kliniske data, interviews eller cases i relation til eksisterende teori eller forskning på området (Beck 2010; Sørensen & Bonde, 2015; Ottesen & Krøier, 2018)

2) Litteraturbaserede artikler, hvor forfatteren fremlægger en grundig gennemgang af fag- og forskningslitteratur inden for et bestemt klinisk eller teoretisk område (Frederiksen, Ridder & Pedersen 2015; Anderson-Ingstrup 2017)

Hvis du er i tvivl om dit emne og materiale egner sig til peer review, kontakt redaktionen og få hjælp til afklaring. Artikler der ikke egner sig til peer review, modtages også meget gerne!

Form og Omfang

Ofte kan en artikel med fordel opbygges udfra IMRaD -modellen:
Introduktion – Metode – Resultater – Diskussion

Artiklens omfang kan ikke overstige 7000 ord inklusive abstract og referencer. Forfatteren opfordres til at formulere sig koncist og kritisk vurdere artiklens længde.

Artikler til peer review skal starte med et abstract på max. 200 ord. Efter peer review processen oversætter forfatteren dette til engelsk, og det uploades på hjemmesiden for European Music Therapy Confederation (EMTC) www.emtc-eu,com (skal være link), som et element i TDM’s samarbejde med andre europæiske musikterapitidsskrifter.

NB: Det er artikelforfatterens ansvar at sørge for anonymisering af klientfølsomt materiale, samt at sørge for evt. skriftlig godkendelse til at publicere materialet/resultaterne.

Se også Generelle retningslinjer for bidrag og Retningslinjer for referencer og litteraturliste.

Peer Review Procedurer

Når en forfatter sender sin artikel til redaktionen med ønske om et peer review, foretager redaktionen først en generel vurdering af artiklen. Redaktionen vurderer, om artiklen i form og omfang er klar til en peer review proces, herunder om forfatteren har fulgt tidsskriftets generelle retningslinjer for bidrag. Desuden vurderer redaktionen, om artiklens indhold og sproglige formulering er relevant i forhold til tidsskriftets læserprofil, som udover musikterapeuter er fagfolk med interesse i musikterapi, bl.a. pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikere, lærere, psykologer og læger.

Når artiklen skønnes klar til peer review, aftaler redaktionen og forfatteren deadlines for peer review processen (se nedenfor). Herefter kan artiklen ikke sendes til andre tidsskrifter.

• Skriftligt review – internt
  Redaktionen foretager det første skriftlige review. Redaktionen består af kandidater og forskere i musikterapi, hvoraf nogle har ph.d. grad.Redaktionen vurderer først og fremmest klarhed og stringens i præsentation af emne, disponering af artiklens dele, faglig/videnskabelig argumentation samt sproglig læservenlighed, jf. tidsskriftets formidlende karakter. Redaktionen tjekker også om referencer og litteraturliste er korrekt. Redaktionen sender sit skriftlige review til artikelforfatteren, hvorefter deadline for ændringer aftales. Når artiklen er klar, sender redaktionen den til eksternt review.
  
  
• Skriftligt review – eksternt
  Artiklens andet review foretages af to eksterne bedømmere, der udpeges af redaktionen ud fra artiklens emne eller klientgruppe. En bedømmer vil have forskningskompetence på ph.d.-niveau og være fra et nordisk land, evt. fra et beslægtet fagmiljø. Den anden bedømmer udvælges på baggrund af markant viden eller behandlingskompetence i forhold til artiklens klientgruppe (fx som erfaren fagperson eller institutionsleder). Artikelforfatteren og de eksterne bedømmere bliver ikke informeret om hinandens identitet.De eksterne bedømmere bliver først og fremmest bedt om at vurdere artiklens videnskabelige kvalitet og sammenhængskraft, og herunder om den anvendte litteratur er relevant og up-to-date i forhold til emne eller klientgruppe. De eksterne bedømmere sender deres skriftlige review til redaktionen, der videreformidler det til artikelforfatteren, evt. med få redaktionelle kommentarer. Herefter får artikelforfatteren en på forhånd aftalt deadline til at inddrage reviewet i sin artikel, hvorefter artiklen gøres klar til trykning.

Deadlines
Deadlines for indsendelse af artikler, der ønskes peer reviewed er 1. november og d. 1. juni. Da peer review processen strækker sig over flere led, vil forfatteren ikke kunne regne med trykning i det førstkommende tidsskrift med mindre andet er aftalt.

Litteratur:

Anderson-Ingstrup, J. (2017). Spejlneuroner – et state-of-the-art review. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 14(2), 3-16.

Beck, B. D. (2010). Behandling af kronisk stress med modificeret Guided Imagery and Music (GIM). Tidsskriftet Dansk Musikterapi 7(1), 3-14.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Den bibliometriske forskningsindikator.
https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator
Downloaded 27.05.2020.

Frederiksen, B., Ridder, H. M. O. & Pedersen, L. (2015). Forskning i musikterapi – retspsykiatri. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 12(1), 24-33.

Ottesen, Aa. M. & Krøier, J. K. (2018). Omsorgsgiveres tavse viden om brug af sang og musik i demensomsorgen – hvordan indirekte musikterapeutisk praksis kan fremme faglig refleksion. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 15(2), 4-13.

Sørensen, M. & Bonde, L. O. (2015). Musikterapi med børn med kræft og deres familier. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 12(2), 3-13.

4. Retningslinjer for boganmeldelser

Når du skriver en boganmeldelse til tidsskriftet, får du bogen betalt og kan beholde den.

Anmeldelsens Længde og Format

Længden på din anmeldelse afhænger af, hvilken bog der er tale om:
Monografi (en almindelig bog med én eller flere forfattere) anmeldelsen bør som udgangspunkt max. være 1,5 normalside (a 2400 anslag).
Antologi (en redigeret bog) anmeldelsen bør som udgangspunkt max. være 2,5 normalsider.
En bogomtale (en anmeldelse af en ældre bog) følger samme retningslinjer for længden som anmeldelse af henholdsvis en monografi og en antologi.

Dit bidrag skal derudover udformes i overensstemmelse med retningslinjerne i sektion 1 og 2.

Præsentation af bogen

I toppen af dokumentet præsenteres bogen med: Titel, forfatter eller redaktør (årstal), forlag og by, antal sider og evt. pris.
Vedlæg om muligt et billede af bogens forside i en separat jpg fil.

Anmeldelsens Indhold

Overordnet set bør din anmeldelse indeholde en præsentation af bogen og dens ærinde, en beskrivelse af dens opbygning, en vurdering af dens kvaliteter i form af en saglig kritik samt vurdering af dens faglige relevans for musikterapifeltet. Alt efter hvilken type bog du anmelder, vil der naturligvis være forskel på, hvad der tillægges vægt og betydning. Herunder følger nogle idéer til, hvad din anmeldelse kan indeholde, samt hvad der kan være vigtigt at gøre sig af overvejelser. De er vejledende og skal derfor ikke nødvendigvis bruges som en disposition for anmeldelsen, men er nærmere tænkt som inspiration til indholdet i din anmeldelse.

Beskrivelse af forfatteren og bogen

• Hvem har skrevet bogen? Bogens forfatter(e) præsenteres. For antologier præsenteres både redaktør(er) samt bidragsyderne i det omfang, det er relevant.
• Hvad handler bogen om? For antologier præsenteres kapitlerne kort i det omfang, det er relevant.
• Hvad er bogens ærinde? Beskriver bogen selv et formål med udgivelsen, og har den en specifik målgruppe?
• Hvilke emner berøres i bogen?
• Hvad er bogens udgangspunkt? Er der f.eks. tale om en faglig holdning, en bestemt pædagogisk eller terapeutisk retning el.lign.?

Indtryk af bogen og vurdering af dens formidlingsform

• Hvordan er bogen struktureret, og evt. hvordan er dens sproglige stil?
• Er den tidssvarende, og anvendes der f.eks. opdaterede kilder?
• Er der elementer eller kapitler, som du finder særlig relevante, provokerende, oprivende, nytænkende, spændende eller inspirerende?
• Lever bogen op til dine faglige forventninger?

Stillingtagen til bogen og dens relevans for musikterapifeltet

Giv en velbegrundet kritik af bogen (positiv såvel som negativ). Uanset din holdning til bogen, er det vigtigt, at ’tonen’ i anmeldelsen er saglig, idet en forfatter har krav på en faglig funderet anmeldelse. Argumenter for, hvorfor du fremhæver det, du gør, og hvis du har negative kritikpunkter, argumenter da for, hvori din kritik består.

• Hvordan kan bogen bruges ud fra dit faglige ståsted?
• Hvordan kan bogen bruges ud fra et overordnet musikterapeutisk perspektiv?

Vi håber disse retningslinjer kan være til hjælp, og ønsker rigtig god skrivelyst!

5. Retningslinjer for bidrag til sektionen ”Stafetten”

En musikterapeut beretter – inspireret af en interesseret fagkollegas spørgsmål.

Indhold

Intentionen med sektionen Stafetten er at bringe personligt farvede beretninger fra det ganske musikterapeutiske landskab. Stafetten gives videre fra musikterapeut til musikterapeut sammen med 2 – 4 spørgsmål, der tjener som cues til en artikel, hvor skribenten har frit rum til at besvare sin fagkollegas interesse. Det er hensigten, at der her skal være plads til, at personen bag musikterapeuten kommer til orde i højere grad end i en traditionel faglig artikel.

Artiklen indledes med 2 – 4 spørgsmål, som skribenten har modtaget fra en fagkollega.
Artiklen afrundes med 2 – 4 spørgsmål, som skribenten stiller til en fagkollega.

Artiklens længde og format

Længden på artiklen skal være omkring 1,5 normalside (a 2400 anslag).
Dit bidrag skal derudover udformes i overensstemmelse med:
Generelle retningslinjer for artikler
Retningslinjer for referencer og litteraturlister.

Stafettens videregivelse

Redaktionen ønsker at sikre relevans og variation med hensyn til emner, personkredse, landsdele mv. Derfor skal du, forud for deadline for aflevering af artiklen, sende to forslag til eventuel ny modtager af stafetten, sammen med de spørgsmål, som du vil give som cues til næste skribent. Forslagene skal sendes til tovholder, der bringer dem videre til redaktionen til godkendelse. Herefter kan du eller tovholder kontakte næste skribent for at få accept af at stafetten kan modtages af hende/ham.

Vi håber disse retningslinjer kan være til hjælp, og ønsker rigtig god skrivelyst!

6. Retningslinjer for bidrag til sektionen ”I takt med praksis”

I takt med praksis er en artikelserie, der sætter fokus på livsnære skildringer af musikterapeutisk praksis indenfor forskellige målgrupper. Det er inspiration til arbejdslivet i form af konkrete beskrivelser af aktiviteter, sange eller redskaber.

Indhold

Bidrag til sektionen I takt med praksis skal give inspiration til den musikterapeutiske hverdag ”på gulvet”. Her kan musikterapeuter og andre videregive praksisnære og gennemprøvede metoder og redskaber til gavn for andre terapeuter og klienter. Meget gerne i følge med en beskrivelse af konteksten. Alle formater er velkomne: Noder, tekster, billeder, eventyr, aktivitetsbeskrivelser, spillelister, GIM-programmer, …… Hvad du gerne vil dele ud af.

Der er fokus på praksis frem for teori.

Artiklens Længde og Format

Vejledende længde af bidraget er op til 3.500 ord. Hvis redaktionen vurderer, at det er for langt, vil du få forslag til redigering (fra tovholder).
Dit bidrag skal derudover udformes i overensstemmelse med retningslinjerne i sektion 1 og 2.

Vi håber disse retningslinjer kan være til hjælp, og ønsker rigtig god skrivelyst!