Rytmisk Alkymi – Kursus og inspiration

Village Music Circles og Arthur Hull afholder i samarbejde med Anne Kathrine Henriksen og Foreningen Folkeslag en Rhythmical Alchemy Playshop i København den 23. – 25. september 2016.

Arthur Hull er en guldgrube for alle som arbejder med grupper. I mere end 35 år har han arbejdet med rytmisk sammenspil i alle typer af forsamlinger. Både kurserne og hans to bøger er gennemarbejdet for at give dig som deltager, det som er nødvendigt for at starte på egen hånd. Essensen af rytmecirklerne og rytmelegene er at fremkalde deltagernes tryghed og glæde ved at spille. På dette kursus deler Arthur frit ud fra alle sine år med dans, teater, musik uddannelse, gadeoptrædener og mime såvel som rejer og besøg hos kulturer over hele kloden.

Denne Playshop tilbyder mennesker i alle aldre og med forskellige baggrunde en legende og tryg ramme til at udforske rytmens kraft i vores liv.
Vi bruger rytmer til at fokusere, inspirere og skabe sammenhold i gruppen.

Vi udforsker ekspressive aktiviteter gennem musikalske ice-breakers, leg med rytmer, leg med stemmen, sange og teaterimprovisation til opbygning af fællesskab baseret på sjov og glæde.

Dette weekendkursus giver dig ca. 18 timer med rytmisk udforskning, øvelse og sjov! Formidlere med alle slags baggrunde og erfaringsniveauer kan lære innovative motiverende teknikker og inspirerende aktiviteter, som kan bruges i mange forskellige gruppesammenhænge.
Kom og leg med rytmevenner i Arthur Hull’s enestående, musikalske sandkasse.
Venlig hilsen
Anne Kathrine Henriksen

Mere info om playshoppen i København på:

<https://villagemusiccircles.com/about-vmc/about-arthur-hull/>

<https://villagemusiccircles.com/playshops-trainings/rhythmical-alchemy-playshop/>

<https://www.facebook.com/RAPCopenhagen/?fref=ts>